Sankt Annæ Gaards historie

Andelsboligforeningen Sankt Annæ Gaard blev stiftet den 20. april 1999 og består både af beboelse og erhverv. De tre gule bygninger, som i dag udgør foreningen, går dog mange år tilbage og har en interessant og kontroversiel historie, som ligger langt fra nutidens mere konventionelle aktiviteter i form af beboelse og erhverv.

Bygningerne har gennemlevet betydelige ombygninger gennem tiderne, og grundstenen blev lagt helt tilbage i 1772, hvor opførelsen af Danmarks første veterinærskole fandt sted netop her. I 1775 stod den unge læge P.C. Abilgaards veterinærskole færdig på pladsen foran Vor Frelsers Kirke mellem Prinsessegade og Dronningensgade. Sankt Annæ Gaard Veterinærskole blev oprettet som en privat institution, og skolen startede med et beskedent kongeligt tilskud, men blev allerede i 1776 helt overtaget af staten.

I de følgende århundreder foregik der en radikal ændring af stedets aktiviteter, i første omgang fra Kongelig Veterinærskole til tugthus for mænd, som typisk var blevet arresteret eller samlet op i Nyhavn.

På Torvegades nordside lå Kvindefængslet på Christianshavn og udfyldte karréen mellem Torvet og Sankt Annæ Gade. Da nedrivningen af Kvindefængslet skete, kom bygningerne i Sankt Annæ Gaard til at tjene som interimfængsel fra 1861 og til starten af 1920'erne.

Fra 1909 fungerede stedet som kvindefængsel for afvigende, genstridige og løsagtige kvinder, da loven om forbud mod prostitution gav et akut behov for at placere disse kvinder. Kvinderne blev indsat i fængslet med deres børn, og de daglige gårdture foregik i de gårde, som vi i dag kender som Passagen og de to beboergårde.

Christianshavns historie

Folk på Christianshavn forklarer til stadighed, at Christianshavn ikke er en del af Amager, men en helt selvstændig - og i sin tid menneskeskabt - ø mellem København og Amager. Siden 1618 har bydelens beboere og handlende således skulle krydse en bro for at komme til resten af København, og indtil Volden blev gennembrudt i 1935, var der også bro til Amager.

I august 1968 fyldte Christianshavn 350 år. Byen var Kong Christian den 4.'s drøm om en by med snorlige gader, grundmurede gårde, privat havn til enhver og en købmand bag hver facade. Knagende hejsespil og knirkende tovværk var en del af bydelens lydbillede. Varer fra fjerne lande og guld i kister samt velstand og orden hørte till gadebilledet.

Den 4. juli 1618 er lagt til grund som Christianshavns fødselsdag. Datoen er valgt, fordi Kong Christian den 4. denne dag sendte sin befaling til Rigsrådet om at pålægge rigets indbyggere en skat til brug for en befæstning, der skulle indkranse Den Nye By/Nykiøbenhavn - Christianshavn - og beskytte Orlogsflåden og byen København.

Selvom der igennem tiderne har været polemik om grundlæggelsesdatoen, så er det en kendsgerning, at Christianshavn overgik fra kongelige fantasier og planer til fysisk eksistens senest i januar 1618, og at offentligheden og Magistraten anlægger skattebefalingens dato den 4. juli 1618 som grundlæggelsesdatoen.

Christianshavn repræsenterer på godt og ondt små fire hundrede års levende bylivshistorie og skiftende arkitektoniske stilarter. Mangfoldigheden i bydelen er stor i dag, og Christianshavn formår på helt særlig vis at favne hele samfundets brede spektrum.

Kilder: "Fra det nu forsvundne Christianshavn", Claus M. Smidt, Ole Reimers "Christianshavneren" nr. 1 / februar 2003 og nr. 2 / marts 2003. "Christianshavn 350 år", Festskrift, samt diverse overleverede historier fra Sankt Annæ Gaards andelshavere.